Det er ikke altid let at beslutte, om dyrene skal flyttes til et nyt område. På den ene side skal vi huske på, at planterne skal have tid nok til at komme sig, og derfor må vi ikke flytte dyrene for hurtigt, eller også må vi reducere størrelsen på de indhegnede områder betydeligt. Netop når planternes vækst tager til igen, er de følsomme over for hyppig afgræsning.

I grusgraven så det endnu ikke ud til, at vækstfasen var kommet rigtigt i gang igen. Derfor ville vi gerne have ladet dyrene blive der lidt længere. Der var stadig små rester af græs på den store græsareal.

På den anden side havde dyrene dog græsset næsten alt på en stor del af arealet, og nogle steder lå der rigeligt med gødning. Dyrene undgår disse områder. Da vores hø lager allerede er stærkt decimeret, ønskede vi ikke at fodre med hele høballer, men kun et minimum, så der under alle omstændigheder var noget grovfoder til rådighed ved fodringen.

Derudover havde især gederne allerede beskadiget en stor del af træerne, og deres overlevelseschancer blev mindre for hver dag, der gik. Derfor besluttede vi at flytte dyrene til det næste område.