Dansk Landrace Geder - Den Lille Holistiske Bondegård

30/3/26

Lammetiden er begyndt. For fire dage siden blev de første lam født, for to dage siden kom der geder til, og i går endnu et lam. Det er godt at vide, at både avlsvædderen og avlsbukken var frugtbare. De første lam er allerede kommet 145 dage efter, at vi lod vædderen gå ind til hunfårene – det gik hurtigt.Vi forventer endnu ca. 30 fødsler. Først er glæden altid stor, når man ser et levende nyfødt dyr. Derefter begynder bekymringen om, hvorvidt det også drikker ordentligt hos moderen, så det får sin dosis råmælk.
Da vi tidligere har haft problemer med både for sen og for tidlig indgriben, er det svært at beslutte, hvornår vi skal hjælpe til.
De nyankomne havde alle allerede forladt moderlivet, da vi så dem. Lamene var allerede på benene. Hos de to første fra vores får Nelli så det hurtigt ud, som om de die. Det kan man blandt andet se på de rykvise bevægelser ved yveret og den viftende hale. Nogle gange vifter halen dog også, selvom lammet ikke er koblet på. Hvis lammene har en fyldig mave, og senest når der kommer orange afføring, er det også gode tegn. Moderfåret har passet rigtig godt på de to, motiveret dem til at die og holdt andre fra flokken væk. I mellemtiden løber de to så hurtigt rundt på græsmarken, at vi ikke længere kan fange dem.

De to gedekid fra vores ged Splitti var tilsyneladende først født kort før vores ankomst, i det mindste lå efterbyrd lige ved siden af dem. Den mindste af de to virkede meget svag, så vi var lidt bekymrede.

Gedemor Splitti var hurtigt på benene igen, også uden for indhegningen, så det var ikke helt nemt at se, hvor godt hun passede på sine gedekid.

Om aftenen lagde vi gedekidene på et strøseng i hytten, så de ikke blev så kolde.

Det lam, som vores får Rudolfine fødte i går morges, havde vi ikke set drikke før om eftermiddagen. Det virkede dog ret mobil, så vi greb først ind hen mod aftenen.

Egentlig skal de små drikke råmælk inden for de første seks timer. Vi byggede et lille indhegning, hvor vi lokkede moderfåret ind med hjælp fra lammet. Derefter tjekkede vi med rene hænder, om der kom mælk ud af yveret. Da lammet er ret stort i forhold til moderen, var det muligvis ikke så nemt at finde patten. Vi satte moderen på bagdelen og førte lammet med snuden direkte hen til yveret og sprøjtede mælk på det. Derefter havde vi indtryk af, at det drak lidt af sig selv. Om indgrebet var nødvendigt, er ikke sikkert. Men da vi allerede har mistet et svækket lam, vil vi ikke vente for længe.

I morges virkede alle fem friske og aktive. Nu kan vi slappe lidt af indtil de næste fødsler, forudsat at de nyfødte ikke pludselig ændrer adfærd og bliver apatiske.

18/3/26

Foråret nærmer sig langsomt. For to dage siden forlod fårene og gederne grusgraven helt og kom hen til et område, hvor der voksede lidt frisk, grønt græs. Efter flytningen var dyrene helt rolige og græssede tilsyneladende meget tilfredse.

I mellemtiden er det spæde græs blevet spist op. Dyrene har tilsyneladende fået smag for det, fordi i dag er fårene og gederne brudt ud af deres indhegning og har spist det på den store mark, som egentlig skulle have været til senere.

10/3/26

De første tegn på, at vores får og geder er drægtige, begynder langsomt at vise sig. Det er især svært at se hos fårene. Mange ser allerede meget runde ud, men det kan også skyldes deres tykke pels.

Sidste år var Schnauzi, vores ældste lam fra året før, blevet meget bred, men fødte ikke noget lam.

Derudover drikker dyrene betydeligt mere, selvom temperaturerne i år indtil videre ikke har været over 14 °C. I dag havde vi endda frost igen. Mens der i vintermånederne kun blev drukket 10-20 liter, bruger de i øjeblikket 60 liter.

Et andet tegn, der kan tyde på en forestående fødsel, er, at får isolerer sig fra flokken. Dette kan dog også ske af andre årsager.

Hos Splitti, en af vores to geder, der for første gang siden kønsmodenhed er blevet parret med en gedebuk, kan man nu tydeligt se, at yveret er blevet større. I dette tilfælde er vi ret sikre på, at hun er drægtig.

Der er også mulighed for at fastslå drægtigheden med en ultralydsundersøgelse. Det har vi dog aldrig fået gjort, og heldigvis har vi indtil nu altid haft vædder eller bukke, der har gjort deres arbejde godt. I år var vi ikke helt sikre på, om alt ville gå godt igen, fordi begge herrer er ret små. Men tilsyneladende er det alligevel lykkedes.

Spragle — Den lille hvide gedebuk hedder Rumle

21/2/26

For nylig var verden stadigvæk helt hvid. Efter at være blevet flyttet, kastede fårene sig over de få græsstrå. Nogle af dem brugte også deres klove til at skrabe sneen lidt væk.

Gederne vovede sig ud i den dybe sne, da der var et par brombærskud, der lokkede.

De ikke så dristige geder kastede sig over grenene på birketræerne. Desværre gik de senere i gang med barken igen. Også fårene vil gerne have noget af grenene og forsøger at drage fordel af gedernes handlinger.

I går aftes begyndte tøvejret, og i dag ser verden helt anderledes ud. På det nuværende stykke er der ingen træer, vi skal bekymre os om, men tøvandet har gjort jorden meget våd, og der er fare for, at græsningen vil forårsage større trampeskader og svække vegetationen. Derfor vil vi flytte dyrene hurtigere end oprindeligt planlagt.

15/2/26

Snefygningerne giver os store problemer. Når vi transporterer foder, vand og batterier til strømforsyningen, sidder vi hele tiden fast med trillebøren.

Heldigvis har vi ATV’en, der kan køre over marken.

Det er heller ikke nemt at samle hegnet ind, når det er dybt begravet i sne.

Nogle dristige geder forsøger at krydse snefelterne, mens fårene selv i de indhegnede områder undgår de dybe snefelter. De holder tilsyneladende op med at lede efter noget at spise, når sneen er 20-30 cm høj. Måske har vi også bare fodret dem for meget.

13/2/26

I går malkede jeg for sidste gang. Jeg havde egentlig planlagt at stoppe om fem dage. De første to tre stråler malker vi ikke ned i flasken, da der kan samle sig for mange bakterier i dem. Desuden kan man se mælkens konsistens. Hos Bulette kom der i går for det meste en tyk, flødeagtig substans ud. Yveret var også tydeligt mindre.

Hos Anna malkede jeg endnu et minut med maskinen, men der kom kun 150 ml. Yveret var heller ikke stort. Derfor besluttede jeg ikke at gribe yderligere ind. Jeg tror, at Anna og Bulette vil stoppe med at producere mælk. Nu håber vi bare, at de begge er drægtige, og at vi får gedekid om cirka to måneder.

Annas mælk har også en meget tykkere konsistens. Tilsyneladende er processen, hvor væske resorberes i yveret, allerede begyndt. I den forbindelse skal andelen af antistoffer angiveligt stige. Derfor vil jeg ikke længere bruge mælken.

Forrige gang malkede jeg for fire dage siden. Da var mælken også allerede ret tyk. Måske kunne jeg have stoppet allerede på det tidspunkt.

30/1/26

Det har ikke fungeret så godt at tørlægge gederne, som jeg havde forestillet mig. Efter at jeg har udeladt aftenmalkningen, er mælkeproduktionen fra vores to malkegeder faldet fra i alt 750 ml om dagen til 700 ml. Der stagnerede mælkeudbyttet.

Mit andet skridt for at reducere mælkeproduktionen var kun at malke med maskinen og ikke hjælpe manuelt. Dermed faldt mælkevolumenet til ca. 600 ml. I øjeblikket malker jeg kun 1 minut pr. ged med maskinen, og der kommer i det hele ca. 500 ml mælk.

Som sidste skridt vil jeg ikke længere malke hver dag og øge tidsintervallerne mellem malkningerne. Tilskuddet af pellets ved malkning reduceres også med øjeblikkelig virkning. Senest om to uger stopper jeg med at malke.

16/1/26

Vi malker også om vinteren. Gederne er blevet malket to gange om dagen siden maj 2024 (dvs. i 20 måneder). Men på det seneste har det næsten ikke været umagen værd at malke om aftenen. Der kom ikke mere end 1/4 liter. Om morgenen får vi omkring en halv liter.

I dag har jeg for første gang udeladt malkningen om aftenen og malker nu kun om morgenen. Langsomt skal mælkeproduktionen i yveret aftage. Hvis alt går godt, kan jeg helt stoppe med at malke i begyndelsen af februar. Vi håber, at Anna og Bulette, vores to malkegeder, er drægtige, så de skal have mindst to måneder til at komme sig lidt og samle kræfter.

Gederne er danske landracegeder og så robuste, at de kan holdes ude hele året rundt. De bryder sig dog ikke så meget om regn og stærk vind, så da gemmer de sig i de små hytter, som vi forsøger at placere i forhold til vindretningen. Gederne har også brug for hø og halm for at holde sig varme. På meget kolde dage ryster de over hele kroppen, når vi kommer med foderet.

Ertebølle-fårene er endnu mere ufølsomme end gederne. I frostvejr har de ligget spredt ud over græsmarken om natten og tøet det frosne græstæppe lidt op. For fire år siden havde vi en kraftig storm og drev fårene ind i den åbne stald. Det kunne de dog ikke lide, og de ville hurtigt tilbage til deres kolde græsmark.