Vores dagligdag - Den Lille Holistiske Bondegård

16/2/26

I morges klokken 7 blev tre får kørt til slagtning. Det er altid en trist dag, for man kommer til at holde meget af dyrene gennem det daglige samvær med dem.

For at undgå at skulle fange dyrene i mørket byggede vi i går et lille indhegning med vores slibemaskiner, hvor de tre tilbragte natten. Først måtte vi finde slibemaskinerne i sneen, fordi vi ikke havde ryddet dem ordentligt væk.

Sneplovene havde igen i løbet af natten skubbet store mængder sne ud på vores tilkørselsvej. Dyretransportvognen sad fast kort efter, at den var drejet fra hovedvejen ind på vores landevej, og kunne kun trækkes fri med en traktor.

Det var godt, at vores dyr var ret tamme. Vi kunne sætte dem i snor og gå tur med dem i 500 meter. Det hjalp at lokke vædderne med en kop fuld af foderpiller.

Transporten til slagteriet tog næsten en time. I eftermiddag kan I allerede hente skindene. En god ven tager sig af det for os, for vi er endnu en gang helt indsnøet. Nogle steder på vejen ligger der 70 cm sne. Vi er virkelig glade for, at så mange mennesker her er så hjælpsomme.

I overvejer, om I fremover bør slagte dyrene senest i december, da vores udstyr ikke er egnet til de nuværende vejrforhold.

15/2/26

Snedrivene giver os store problemer. Hver gang vi transporterer foder, vand og batterier til strømforsyningen, sidder vi fast med trillebøren.

Heldigvis har vi ATV’en, der kan køre over marken.

Det er heller ikke nemt at samle hegnet ind, når det er dybt begravet i sne.

Nogle dristige geder forsøger at krydse snefelterne, mens fårene selv i de indhegnede områder undgår de dybe snefelter. De holder tilsyneladende op med at lede efter noget at spise, når sneen er 20-30 cm høj. Måske har vi også bare fodret dem for meget.

13/2/26

I går malkede jeg for sidste gang. Jeg havde egentlig planlagt at stoppe om fem dage. De første to tre stråler malker vi ikke ned i flasken, da der kan samle sig for mange bakterier i dem. Desuden kan man se mælkens konsistens. Hos Bulette kom der i går for det meste en tyk, flødeagtig substans ud. Yveret var også tydeligt mindre.

Hos Anna malkede jeg endnu et minut med maskinen, men der kom kun 150 ml. Yveret var heller ikke stort. Derfor besluttede jeg ikke at gribe yderligere ind. Jeg tror, at Anna og Bulette vil stoppe med at producere mælk. Nu håber vi bare, at de begge er drægtige, og at vi får gedekid om cirka to måneder.

Annas mælk har også en meget tykkere konsistens. Tilsyneladende er processen, hvor væske resorberes i yveret, allerede begyndt. I den forbindelse skal andelen af antistoffer angiveligt stige. Derfor vil jeg ikke længere bruge mælken.

Forrige gang malkede jeg for fire dage siden. Da var mælken også allerede ret tyk. Måske kunne jeg have stoppet allerede på det tidspunkt.

12/2/26

Verden udenfor er dækket af sne, og vi forsøger at etablere en overvågning. Vi ønsker at få et bedre overblik over, hvordan græsningen ændrer sig i henhold til principperne for holistisk forvaltning. Desværre har vi i de seneste år ikke været opmærksomme på at sikre, at de fotografier, vi har taget, er sammenlignelige.

I oktober 2020 fandt du vores gård og tog et par billeder, allerede før vi købte den. Den store mark havde ligget brak i et stykke tid og var begyndt at gro til.

1B307385 795A 4DED 9BF0 85CA8A24C612 1 105 C

C193AA97 816B 4718 B0CD B71198511D18 1 105 C

I 2021 fik vi en landmand til at slå marken én gang. Siden da har vi selv slået græsset en eller to gange om året med vores nyindkøbte rotorklippere. Desuden begyndte vi i juli 2021 at lade vores jord afgræsse, i første omgang med tre får. I mellemtiden har vi 27 dyr i flokken (21 får og 6 geder) samt tre vædder, som skal aflives i weekenden.

Med lidt god vilje kan man se, at græsarealet er blevet lidt tættere fra 2022 til 2025. Når man zoomer ind på billedet fra 2025, kan man se, at jorden er dækket af kløver blandt græsset.

11/2/26

Efter at det sneede i sidste uge, ligger der stadig et sammenhængende snedække udenfor. I starten var især vores fire danske frilandshøns ikke begejstrede, og om morgenen vendte de om på hønstigen og gik tilbage til hønsehuset.

Temperaturen har ligget omkring frysepunktet de sidste par dage. Johnny har slået hegnspælene ned i jorden, så vi kunne flytte fårene og gederne. Udbyttet er ikke helt så stort på grund af snedækket, men i det mindste er området ikke alt for fyldt med gødning.

Desuden kan man spare lidt på høet. De sidste par vintre har ikke været så kolde, så vi har brugt mindre, men i år er der ikke mange baller tilbage.

Vi håber, at de resterende bolde holder, indtil græsset vokser op igen. Ellers bliver vi nødt til at købe flere. Vi foretrækker Morten Korch-bolde, fordi vi ikke har udstyret til at håndtere de større bolde.

Nogle gange er de allerede udsolgt allerede om foråret, og så må vi ty til de store runde baller.

3/2/26

Efter at det allerede var meget frostigt i begyndelsen af januar, begyndte der omkring den 19.1.26 en ny frostperiode, hvor der næsten ikke var temperaturer over frysepunktet. I hvert fald siden den 20.1.26 har der ligget et stykke is fra drikkevandsspanden på græsmarken, og det er ikke smeltet trods lejlighedsvis solskin.

De sidste tre dage har vi haft temperaturer under frysepunktet, og derudover blæser det. Der er ingen tegn på, at vejret vil ændre sig. I forgårs kunne vi ikke sætte hegn op, fordi jorden var så frossen. Heldigvis havde vi på forhånd indhegnet nogle græsarealer, så dyrene kan flytte i dag. Men vi har ikke mere på lager. Det betyder, at vi senest om tre dage skal give dem betydeligt mere foder. Måske kan vi også få nogle hegnspæle ned i jorden med en hammer, uden at de bøjer.

På jagt efter noget spiseligt går især gederne, men også enkelte får, løs på træerne.

Jeg smører enkelte træer ind med fåreekskrementer. Til det formål samler jeg ekskrementerne op sammen med de dele af råulden fra klipningen, som ikke er egnet til spinding. Det skal afholde dyrene fra at skrabe barken af. Tidligere har det fungeret ganske godt. Men i øjeblikket ser det ud til, at de frosne ekskrementer ikke har samme afskrækkende virkning, og dyrene spiser lystigt videre.

Nogle træer var i morges næsten helt afbarkede. Det er endnu uvist, om de berørte træer vil overleve.

Til behandling af træerne på den nye grund lod jeg først den indsamlede gødning optø i vores fyrrum og blandede den derefter med lidt vand. Hvis det heller ikke hjælper, må træerne nok fjernes helt fra græsningen om vinteren.

30/1/26

Det har ikke fungeret så godt at tørlægge gederne, som jeg havde forestillet mig. Efter at jeg har udeladt aftenmalkningen, er mælkeproduktionen fra vores to malkegeder faldet fra i alt 750 ml om dagen til 700 ml. Der stagnerede mælkeudbyttet.

Mit andet skridt for at reducere mælkeproduktionen var kun at malke med maskinen og ikke hjælpe manuelt. Dermed faldt mælkevolumenet til ca. 600 ml. I øjeblikket malker jeg kun 1 minut pr. ged med maskinen, og der kommer i det hele ca. 500 ml mælk.

Som sidste skridt vil jeg ikke længere malke hver dag og øge tidsintervallerne mellem malkningerne. Tilskuddet af pellets ved malkning reduceres også med øjeblikkelig virkning. Senest om to uger stopper jeg med at malke.

16/1/26

Vi malker også om vinteren. Gederne er blevet malket to gange om dagen siden maj 2024 (dvs. i 20 måneder). Men på det seneste har det næsten ikke været umagen værd at malke om aftenen. Der kom ikke mere end 1/4 liter. Om morgenen får vi omkring en halv liter.

I dag har jeg for første gang udeladt malkningen om aftenen og malker nu kun om morgenen. Langsomt skal mælkeproduktionen i yveret aftage. Hvis alt går godt, kan jeg helt stoppe med at malke i begyndelsen af februar. Vi håber, at Anna og Bulette, vores to malkegeder, er drægtige, så de skal have mindst to måneder til at komme sig lidt og samle kræfter.

Gederne er danske landracegeder og så robuste, at de kan holdes ude hele året rundt. De bryder sig dog ikke så meget om regn og stærk vind, så da gemmer de sig i de små hytter, som vi forsøger at placere i forhold til vindretningen. Gederne har også brug for hø og halm for at holde sig varme. På meget kolde dage ryster de over hele kroppen, når vi kommer med foderet.

Ertebølle-fårene er endnu mere ufølsomme end gederne. I frostvejr har de ligget spredt ud over græsmarken om natten og tøet det frosne græstæppe lidt op. For fire år siden havde vi en kraftig storm og drev fårene ind i den åbne stald. Det kunne de dog ikke lide, og de ville hurtigt tilbage til deres kolde græsmark.

7/1/26

Vores dyr er flyttet til den næste græsmark.
På trods af det tynde snedække begyndte de straks at græsse.
Nogle foretrækker endda græsset frem for den høration, de fik samtidig.

Der er ikke meget tilbage på den gamle stykke.
Hvis vi ikke havde fodret dem med hø og vores daglige ration, ville det helt sikkert ikke have været nok.
Fårene og gederne virkede ikke særlig stressede indtil flytningen.
Uden ekstra foder ville vi have været nødt til at flytte dem efter en til to dage.