Din hverdag – Den lille holistiske gård

16/2/26

I morges klokken 7 blev tre får kørt til slagtning. Det er altid en trist dag, for man kommer til at holde meget af dyrene gennem det daglige samvær med dem.

For at undgå at skulle fange dyrene i mørket byggede vi i går et lille indhegning med vores slibemaskiner, hvor de tre tilbragte natten. Først måtte vi finde slibemaskinerne i sneen, fordi vi ikke havde ryddet dem ordentligt væk.

Sneplovene havde igen i løbet af natten skubbet store mængder sne ud på vores tilkørselsvej. Dyretransportvognen sad fast kort efter, at den var drejet fra hovedvejen ind på vores landevej, og kunne kun trækkes fri med en traktor.

Det var godt, at vores dyr var ret tamme. Vi kunne sætte dem i snor og gå tur med dem i 500 meter. Det hjalp at lokke vædderne med en kop fuld af foderpiller.

Transporten til slagteriet tog næsten en time. I eftermiddag kan I allerede hente skindene. En god ven tager sig af det for os, for vi er endnu en gang helt indsnøet. Nogle steder på vejen ligger der 70 cm sne. Vi er virkelig glade for, at så mange mennesker her er så hjælpsomme.

I overvejer, om I fremover bør slagte dyrene senest i december, da vores udstyr ikke er egnet til de nuværende vejrforhold.

15/2/26

Snedrivene giver os store problemer. Hver gang vi transporterer foder, vand og batterier til strømforsyningen, sidder vi fast med trillebøren.

Heldigvis har du ATV’en, som kan køre tværs over marken.

Det er heller ikke nemt at fjerne hegnet, når det ligger dybt begravet i sneen.

Nogle dristige geder forsøger at krydse snefelterne, mens fårene selv, selv i de indhegnede områder, undgår den dybe sne. De holder tilsyneladende op med at lede efter føde, når sneen er 20–30 cm dyb. Måske har vi simpelthen fodret dem for meget.

13/2/26

I går malkede jeg for sidste gang. Jeg havde egentlig planlagt at stoppe om fem dage. Vi lader de første to eller tre stråler løbe ud i flasken, da der kan samle sig for mange bakterier i dem. Man kan også se mælkens konsistens. I Bulletes tilfælde kom der i går mest en tyk, cremet væske ud. Hendes yver var også mærkbart mindre.

Jeg gav Anna kun et minut mere med malkemaskinen, men hun gav kun 150 ml. Hendes yver var heller ikke særlig fyldt. Derfor besluttede jeg ikke at gribe yderligere ind. Jeg tror, at Anna og Bulette vil holde op med at producere mælk. Nu håber vi bare, at de begge er drægtige, og at vi får gedekid om cirka to måneder.

Annas mælk har også en meget tykkere konsistens. Det ser ud til, at den proces, hvor væsken optages i yveret, allerede er gået i gang. I den sammenhæng siges det, at andelen af antistoffer stiger. Derfor vil jeg ikke længere bruge mælken.

Jeg gav det et hurtigt forsøg for fire dage siden. På det tidspunkt var mælken allerede ret tyk. Måske burde jeg have stoppet der.

12/2/26

Verden udenfor er dækket af sne, og vi forsøger at etablere en overvågning. Vi ønsker at få et bedre overblik over, hvordan græsningen ændrer sig i henhold til principperne for holistisk forvaltning. Desværre har vi i de seneste år ikke været opmærksomme på at sikre, at de fotografier, vi har taget, er sammenlignelige.

I oktober 2020 fandt du vores gård og tog et par billeder, allerede før vi købte den. Den store mark havde ligget brak i et stykke tid og var begyndt at gro til.

1B307385 795A 4DED 9BF0 85CA8A24C612 1 105 C

C193AA97 816B 4718 B0CD B71198511D18 1 105 C

I 2021 fik vi en landmand til at slå marken én gang. Siden da har vi selv slået græsset en eller to gange om året med vores nyindkøbte rotorklippere. Desuden begyndte vi i juli 2021 at lade vores jord afgræsse, i første omgang med tre får. I mellemtiden har vi 27 dyr i flokken (21 får og 6 geder) samt tre vædder, som skal aflives i weekenden.

Med lidt god vilje kan man se, at græsarealet er blevet lidt tættere fra 2022 til 2025. Når man zoomer ind på billedet fra 2025, kan man se, at jorden er dækket af kløver blandt græsset.

11/2/26

Efter at det sneede i sidste uge, ligger der stadig et sammenhængende snedække udenfor. I starten var især vores fire danske frilandshøns ikke begejstrede, og om morgenen vendte de om på hønstigen og gik tilbage til hønsehuset.

Temperaturen har ligget omkring frysepunktet de sidste par dage. Johnny har slået hegnspælene ned i jorden, så vi kunne flytte fårene og gederne. Udbyttet er ikke helt så stort på grund af snedækket, men i det mindste er området ikke alt for fyldt med gødning.

Desuden kan man spare lidt på høet. De sidste par vintre har ikke været så kolde, så vi har brugt mindre, men i år er der ikke mange baller tilbage.

Vi håber, at de resterende bolde holder, indtil græsset vokser op igen. Ellers bliver vi nødt til at købe flere. Vi foretrækker Morten Korch-bolde, fordi vi ikke har udstyret til at håndtere de større bolde.

Nogle gange er de allerede udsolgt allerede om foråret, og så må vi ty til de store runde baller.

3/2/26

Efter at det allerede havde været meget frostigt i begyndelsen af januar, indtrådte der omkring den 19. januar 1926 en ny frostperiode, hvor der næsten ikke var temperaturer over frysepunktet. I hvert fald har der siden den 20. januar 1926 ligget et stykke is fra drikkevandsspanden på græsplænen, og det er ikke smeltet på trods af lejlighedsvis solskin.

De sidste tre dage har vi haft temperaturer under frysepunktet, og der har også været blæsende. Der er ingen tegn på, at vejret ændrer sig. I forgårs kunne vi ikke sætte hegn op, fordi jorden var så frossen. Heldigvis havde vi allerede indhegnet nogle græsarealer, så dyrene kan flyttes i dag. Men vi er løbet tør for foder. Det betyder, at vi senest om tre dage er nødt til at give dem betydeligt mere foder. Måske kan vi også slå nogle hegnspæle ned i jorden uden at de bøjer.

På jagt efter noget spiseligt gnaver især gederne, men også et par får, på træerne.

Jeg smører visse træer ind i fåreafføring. Til det formål samler jeg afføringen sammen med de dele af den rå uld fra klipningen, der ikke egner sig til spinding. Dette har til formål at afskrække dyrene fra at skrabe barken. Tidligere virkede det ganske godt. Men i øjeblikket ser det ud til, at den frosne afføring ikke længere har den samme afskrækkende virkning, og dyrene fortsætter med at spise den med stor appetit.

Nogle træer var i morges næsten fuldstændig blottet for bark. Det er stadig uvist, om de ramte træer vil overleve.

For at behandle træerne på den nye grund lod jeg først den indsamlede gødning tø op i vores fyrrum og blandede den derefter med lidt vand. Hvis det heller ikke virker, bliver vi nok nødt til at fjerne træerne helt fra græsmarken i løbet af vinteren.

30/1/26

Det er ikke gået så godt med at tørlægge gederne, som jeg havde forestillet mig. Efter at jeg var holdt op med aftenmalkningen, faldt mælkeproduktionen fra vores to malkegeder fra i alt 750 ml om dagen til 700 ml. Derefter stagnerede mælkeudbyttet.

Et yderligere tiltag for at reducere mælkeproduktionen var at malke med maskinen uden at hjælpe manuelt. Som følge heraf faldt mælkemængden til omkring 600 ml. I øjeblikket malker jeg hver ged i kun ét minut med maskinen, og i alt produceres der omkring 500 ml mælk.

Som sidste skridt vil jeg ikke længere malke hver dag og vil forlænge intervallerne mellem malkningerne. Tilskuddet af piller ved malkning reduceres også med øjeblikkelig virkning. Senest om to uger vil jeg stoppe med at malke.

16/1/26

Man malker dem også om vinteren. Gederne er blevet malket to gange om dagen siden maj 2024 (dvs. i 20 måneder). Men på det seneste har det næsten ikke været umagen værd at malke om aftenen. Vi fik ikke mere end en kvart liter. Om morgenen får vi omkring en halv liter.

I dag har jeg for første gang sprunget aftenmalkningen over og malker nu kun om morgenen. Efterhånden vil mælkeproduktionen i yveret aftage. Hvis alt går godt, kan jeg helt stoppe med at malke i begyndelsen af februar. Vi håber, at Anna og Bulette, vores to malkegeder, er drægtige, så de får brug for mindst to måneder til at komme sig lidt og samle kræfter.

Gederne er af den danske landrace og så robuste, at de kan holdes ude hele året rundt. De bryder sig dog ikke særlig meget om regn og stærk vind, så de søger ly i de små hytter, som vi forsøger at placere i forhold til vindretningen. Gederne har også brug for hø og halm for at holde varmen. På meget kolde dage ryster de over hele kroppen, når vi kommer med foderet.

Ertebølle-fårene er endnu mere modstandsdygtige end gederne. I frostvejr har de ligget spredt ud over græsmarken hele natten og dermed tøet den frosne jord lidt op. For fire år siden havde vi en voldsom storm, og vi drev fårene ind i den åbne stald. Det brød de sig dog ikke om, og de ville hurtigt tilbage til deres kolde græsmark.

7/1/26

Dine dyr er blevet flyttet til den næste græsmark.
På trods af det tynde snedække begyndte de straks at græsse.
Nogle foretrækker endda græsset frem for det hø, de fik på samme tid.

Der er ikke meget tilbage af det gamle stykke.
Hvis du ikke havde givet dem hø og vores daglige ration, ville det bestemt ikke have været nok.
Fårene og gederne virkede ikke særlig stressede, før de blev flyttet.
Uden ekstra foder ville man have været nødt til at flytte dem efter en til to dage.