Kategori: Monitoring

10/10/26

På vores græsmark er der i efteråret flere bare pletter end normalt. Nogle af disse er dækket af alger. Det ser ud til, at disse pletter er så hårde på overfladen, at der ikke spirer frø på dem. Muligvis opstår disse pletter på gamle muldvarpeskud eller i områder, hvor græstæppet ikke er tæt nok. Når regnen falder direkte på jorden, kan små jordklumper „smuldres“, og de fine partikler kan trænge ind i jordporerne. Desuden har alger og andre mikroorganismer gode vækstbetingelser på de åbne jordarealer, når dyrene græsser græsset helt ned og dermed gøder med deres ekskrementer. Derudover har solen skinnet meget i år og tørret disse områder, der kun er dækket af en skorpe, ud og hærdet dem.

På andre steder er græsset visnet, men jorden er stadig dækket. Nogle steder havde jeg i september revet græsset op (det lod sig meget let løsne) og fundet larverne fra gåsebille i rodområdet.

I maj fløj billerne i massevis over vores græsmark og lå også i store mængder i dyrenes vandbeholdere. På det tidspunkt havde jeg allerede forsøgt at bestemme billen ved hjælp af internettet og var kommet frem til, at det var en gåsebille. På grund af det store antal biller havde jeg allerede frygtet skader på græsset. Nu i oktober ser det ud til, at larverne allerede er vandret ned i dybere jordlag. Heldigvis er de beskadigede områder ikke så omfattende, som den enorme mængde biller lod formode.

I øjeblikket overvejer vi, hvordan vi bedst kan udfylde hullerne i græsarealet. I foråret kunne skorperne brydes op med en ukrudtsharve, og samtidig kunne muldvarpeskuddene udjævnes. Det ville helt sikkert også løsne det døde græstæppe. På den måde ville det frø, der skal sås, få bedre betingelser for at spire.

En kalkning af jorden kunne bidrage til at reducere algevæksten i forhold til græsserne, da alger i et surt miljø har en konkurrencefordel i forhold til græsserne. Vi var allerede begyndt at kalke, fordi vores jordprøve (kun en stikprøve) viste en pH-værdi på 4,6. Værdien ligger betydeligt under de anbefalede værdier. Kalkningen skal ligeledes forbedre jordens krummestruktur, og græsserne kan bedre optage næringsstoffer ved en højere pH-værdi.

Hvad angår billerne, anbefales det at undgå overgræsning af arealerne, især i maj og juni. Når græsset vokser højere, har de kvindelige biller sværere ved at lægge deres æg.

Generelt forsøger vi at fremme jordlivet ved at tilføje organisk materiale. Det skal på lang sigt forbedre jordstrukturen, gøre jorden mere luftig og give vores græsplanter bedre vækstbetingelser.

Derfor begyndte vi sidste år at fremstille den såkaldte Johnson-Su-kompost, som er særligt rig på mikroorganismer. Vi havde egentlig planlagt at sprede et filtrat af denne kompost på hele græsarealet i år. Desværre nåede vi ikke at få det gjort.

For to uger siden spredte jeg derfor uden videre indholdet af vores første Johnson-Su-kompostbeholder med trillebør og skovl, hovedsageligt på de bare steder på græsmarken.

29/9/26

Blomsterne i træcirklerne, som jeg skrev om i indlægget fra den 13. maj, er kommet godt i gang. Det er dog svært at afgøre, hvilken metode der gav det bedste resultat. For det første gik der over en måned mellem såningen i den første og den sidste træcirkel. Derfor var blomsterne i de to første træcirkler for en stor dels vedkommende allerede visnet. Desuden viste det sig, at tilstedeværelsen af visse planter (især synligt hos rejnfan, men også hos marktistel) har hæmmet andre blomsters etablering. Samlet set har blomsterblandingen helt sikkert øget biodiversiteten, men den var ikke rigtig karakteristisk for blomster, der skal berige en eng. Især nu hen imod efteråret har stolt kavalererne slået igennem, som hos os er prydplanter og stammer fra den Nye Verden. De er dog alligevel smukke at se på.

De fleste blomster findes i den lille trægruppe, som jeg bearbejdede helt til sidst i maj. Her blev jorden ved kanten omgravet to spader dybt, inden blomsterblandingen blev sået. I midten har jeg desuden bearbejdet det fræsede område med en rive, så en stor del af den eksisterende vegetation blev fjernet.

I en trækreds havde jeg gravet et stykke to spader dybt og et andet et spade dybt. Selvom det er muligt at foretage en direkte sammenligning her, kan man næsten ikke se nogen forskel. På det stykke, der er gravet et spade dybt, kan man se lidt mere græs og skræppe.

til venstre en spade dybt – til højre to spader dybt

Det ser ud til, at der i de områder, hvor jeg blot har vendt græstørvene, vokser tidsel og andre „ukrudtsplanter“ lidt oftere lige mellem de såede blomster. Næste år kan jeg observere, i hvilken kreds de etårige blomster bedst kan selvså sig, og om de i det mindste delvist kan klare sig mod de for stedet typiske „ukrudtsplanter“.

Tidsel, brændenælder og gråbynke breder sig blandt de såede planter

Hvad angår såmetoden, har jeg nogle steder let rillet frøene ned i de omgravede jordflader og derefter strøet nogle frø ovenpå, mens jeg andre steder blot har strøet frøene ud og dækket dem med lidt jord. Her kan jeg ikke se nogen forskel.

12/2/26

Mens verden derude er snedækket, prøver vi at opbygge et overvågningssystem. Vi vil gerne bedre kunne forstå, hvad der ændrer sig gennem græsning efter principperne for holistisk management. Desværre har vi de seneste år ikke været opmærksomme på, at de billeder, vi tog, er sammenlignelige.

I oktober 2020 fandt vi vores gård og tog et par billeder allerede inden købet.
Det store felt havde ligget brak i nogen tid og var ved at gro til.

I 2021 fik vi en landmand til at slå marken én gang. Derefter slog vi græsset en til to gange om året med vores nyindkøbte slagleklipper. Derudover startede afgræsningen af vores land i juli 2021 med først tre får. I mellemtiden har vi 27 dyr i flokken (21 får og 6 geder) og separat dertil tre vædre, som i weekenden går deres sidste vej.

Med god vilje kan man se, at græsdækket er blevet lidt tættere fra 2022 til 2025. Ved forstørrelse af billedet fra 2025 er jordens dækning med kløver mellem græsserne synlig.