Komplicerede systemer
Komplicerede systemer består af mange enkelte dele, som alle skal fungere korrekt, for at helheden forbliver stabil. Svigter én del, går systemet ofte i stå. For at gøre det funktionsdygtigt igen er kontrol, reparation og indgreb udefra nødvendige. Typiske eksempler er maskiner, tekniske anlæg eller bureaukratiske strukturer.
De er sårbare over for fejl og har en lav tolerance over for afvigelser.
Komplexe systemer
Selvom komplexe systemer består af mange dele, er disse i konstant vekselvirkning med hinanden og er ikke afhængige af perfektion. Hvis noget kommer ud ligevægt, tilpasser systemet sig ofte selv og finder nye stabile tilstande. Forstyrrelser og fejl kan derved føre til læring og videreudvikling. Jord, økosystemer, dyreflokke og sociale fællesskaber er typiske eksempler på komplekse systemer.
De er selvregulerende og mere robuste, så længe de får plads til at reagere på forandringer.
Kort sagt
I et kompliceret system kan en fejl lamme det hele.
I et komplekst system bliver fejl en del af tilpasningsprocessen.
Netop denne forskel gør arbejdet med levende systemer mindre kontrollerbart – på lang sigt dog ofte mere stabilt og meningsfuldt.
