4/5/26

Gården er snart gået med endnu en måned. Der er sket meget på gården og i privatlivet …

Heldigvis er Mikro endelig begyndt at di hos moderen. Først kun, når vi holdt moderen fast for at malke ud. I omkring to uger har han diet helt alene. Han er dog stadig et meget tillidsfuld lam og er ikke bange for os. De andre lam løber væk, når vi nærmer os dem. I mellemtiden har vi 19 lam og 8 kid, som leger lystigt sammen.


Et af vores nyeste lam har stadig svært ved at følge med de andre. Dets fordren ben giver efter bagtil ved koden, så kløvene peger opad.

Vi har uden held forsøgt at finde en dyrlæge i nærheden (vores tidligere dyrlæge er ikke længere i tjeneste). Den nærmeste praksis, som også tager sig af husdyr, er en times kørsel væk. Vores undersøgelse af forskellige årsager til fejlstillingen viste, at lammet muligvis har selenmangel eller forkortede sener, eller at det lå for trangt i moderens mave. Der var nemlig også en tvilling derinde, som desværre blev født død.
Da der kortfristigt kun kunne skaffes selen som kosttilskud fra apoteket, har vi skaffet dette og knust en halv tablet af det (50 µg selen) i en morter og givet det i en flaske med lidt modermælkserstatning. Derudover har vi smurt de to forben ind i comfrey-salbe (kulsukkersalve) op til under carpus (håndleddet), viklet en kompres og en bandage om hver og fastgjort det udvendigt med tape.

Det ser ud til, at det lille lam ikke snubler helt så meget længere. Det er i hvert fald frisk og tager på farten.

10/4/26

Egentlig ville vi have skrevet noget smukt om vores 5-års jubilæum, men så gik det alligevel anderledes.
Da vi kom ud på marken på påskelørdag, lå der et dødfødt lam og et andet lam, der næsten ikke gav livstegn fra sig. Vi havde netop åbnet hegnet til det nye stykke græsmark, og dyrene stormede frem mod det friske græs, da vi opdagede de to.

Modersåret havde også efterladt det levende lam. Tilsyneladende havde hun allerede opgivet det. Dyret var så svagt, at det næppe kunne bevæge hovedet. Vi holdt det op for næsen af moderen, og hun genkendte det. Derefter byggede vi en lille moder-barn-boks med hegn. Moderen fulgte efter den lille, som vi bar derind.

Selvom moderen nu virkelig har gjort sig umage for at slikke lammet og motivere det til at drikke, var lammet alt for svagt. Vi forsøgte at skabe lidt varme ved hjælp af halm og forsøgte også at gnide lammet tørt med halm. Pludselig gik en ny fødsel i gang. Desværre var den tredje af trillingerne også dødfødt. Da det levende lam ikke kunne rejse sig, pumpede vi mælk ud fra moderfåret og forsøgte at fodre lammet med en sutteflaske.

Men selv det at suge var for meget for den lille. Den føltes allerede nedkølet. Derefter tog vi den med ind i huset og varmede den med hårtørreren, mens vi fortsatte med at tørre den med gamle håndklæder. Heldigvis havde vi fået foræret en sonde af en tidligere fåreholder.

Med denne har vi ført modermælk eller råmælk ind gennem spiserøret. Derfra gik det fremad. Lammet kunne bedre holde hovedet, sugerefleksen satte ind, og kropstemperaturen følte man steg. Moderen tog det til sig igen med det samme, da vi bragte det tilbage. Om aftenen kom det endda på benene. 

Desværre havde moderen det meget dårligt de næste par dage. Hun spiste næsten ingenting og havde kraftig diarré. Desværre lykkes det ikke for lammet at drikke direkte fra moderen. Vi malker to små flasker ud fra moderen hver dag og fodrer den lille. Også i dag, seks dage senere, er den stadig meget svagere end de fleste andre lam er efter en dag. Moderens mælkeproduktion ser ud til langsomt at falde. Vi bliver sandsynligvis nødt til snart at supplere med modermælkserstatning.

billede 20260414 212847

30/3/26

Lammemtiden er begyndt. For fire dage siden blev de første lam født, for to dage siden kom der geder til, og i går endnu et lam. Godt at vide, at både avlsvæderen og avlsbukken var fertile. De første lam er allerede kommet til verden 145 dage efter, at vi slap væderen ind til modrefårene; det gik stærkt. Vi forventer ca. 30 fødsler mere. Først er glæden altid stor, når en levende nyfødt bliver observeret. Derefter begynder bangevorten for, om den nu også dier ordentligt hos moderen, så den får sin dosis råmælk.

Da vi tidligere har haft problemer med både for sen og for tidlig indgriben, er det svært at beslutte, hvornår vi skal gribe ind.

De nyankomne havde alle allerede forladt moderlivet, da vi fik øje på dem. Lammene var allerede på benene. Hos de første to fra vores får Nelli så det hurtigt ud, som om de diede. Det kan man bl.a. se på de rykvise bevægelser ved yveret og den logrende hale. Nogle gange logrer halen dog også, når lammene ikke er „docked“ [tilsluttet/sutte]. Når lammene føles godt fyldte på maven, og senest når der kommer orangerød afføring, er det også gode tegn.

Moderfåret har taget sig rigtig godt af de to, motiveret dem til at drikke og holdt andre væk fra flokken. Inzwischen løber de to så hurtigt hen over marken, at vi ikke længere kan fange dem.

De to kid fra vores ged Splitti var øjensynlig født kort før vores ankomst, i det mindste lå efterbyrden lige ved siden af ​​dem. Det mindste af de to virkede meget svagt, så vi var lidt bekymrede.

lam

Die Mutterziege Splitti war schnell wieder auf Achse, auch außerhalb der Einzäunung, sodass es nicht ganz einfach zu beobachten war, wie gut sie sich um ihre Zicklein kümmert.

Vi tilbragte ret lang tid på marken, indtil vi var nogenlunde sikre på, at de to havde fået noget at drikke.

Om aftenen lagde vi kidene på et halmleje inde i huset, for at de ikke skulle blive så afkølede.

Det lam, som blev født i går morges af vores får Rudolfine, havde vi ikke set drikke før om eftermiddagen.
Det virker imidlertid ret mobilt, så vi greb først ind mod aftenen. 

lam med føl

Egentlig skulle de små gerne drikke råmælk inden for de første seks timer. Vi har sat en lille indhegning op, som vi lokkede moderfåret ind i ved hjælp af lammet. Derefter tjekkede vi med rene hænder, om der kommer mælk ud af yveret. Da lammet er ret stort i forhold til moderen, har det muligvis ikke været så nemt at finde patten. Vi satte moderen på halen og førte lammets snude direkte hen til yveret og sprøjtede det med mælk. Derefter havde vi indtryk af, at det drak lidt på egen hånd. Om indsatsen var nødvendig, er ikke sikkert. Men da vi allerede har mistet et svækket lam, vil vi ikke vente for længe.

I morges virkede alle fem mobile. Nu kan vi slappe lidt af indtil de næste følelser, medmindre de nyfødte pludselig ændrer adfærd og bliver apatiske.

18/3/26

Foråret er så småt på vej. For to dage siden forlod fårene og gederne grusgraven fuldstændigt og kom ud på et stykke land, hvor der voksede et par friske, grønne græsstrå. Efter flytningen faldt dyrene fuldstændig til ro og græssede tilsyneladende meget tilfredse for sig selv.

I mellemtiden er det spæde græs blevet spist op. Tilsyneladende har dyrene fået smag for det. I dag er fårene og gederne brudt ud af deres indhegning og har spist det på det store mark, som egentlig skulle have været til rådighed senere.

10/3/26

Langsomt kan man se de første tegn på, at vores får og gæs er drægtige. Især hos fårene er dette svært at erkende.
Mange ser allerede nu meget runde ud, men det kan også skyldes den tykke pels.  

Chokolade
Schoki i marts 2026

Sidste år var Schnauzi, vores ældste lam fra året før, blevet meget bred, men havde ikke født et lam. 

Schnauzer
Schnauzi i marts 2025

Derudover drikker dyrene væsentligt mere, selvom temperaturerne indtil videre i år ikke har overskredet 14 °C.
I dag havde vi endda frost igen. Mens der i vintermånederne kun blev drukket 10-20 liter, forbruges der i øjeblikket 60 liter.

Endnu et tegn, der kan tyde på en forestående fødsel, er, at får isolerer sig fra flokken.
Det kan dog også forekomme af andre årsager.

Schlacksi
Schlacksi tager sig en pause

Hos Splitti, en af vores to geder, som for første gang siden kønsmodningen har gået sammen med en buk, kan man nu tydeligt se, at yverret er vokset. I dette tilfælde er vi ganske sikre på, at hun er drægtig. 

Der er også mulighed for at fastslå drægtigheden med en ultralydsundersøgelse. Det har vi dog aldrig fået gjort og har heldigvis hidtil altid haft væddere henholdsvis bukke, der har gjort deres arbejde godt. I år var vi ikke helt sikre på, om det hele ville gå godt igen, fordi begge herrer er ret små af vækst. Men det ser ud til, at det er lykkedes alligevel.

21/2/26

For kort tid siden var verden helt hvid. Efter flytningen kastede fårene sig over de få græsstrå. Delvis brugte de også deres klove til at skrabe sneen væk med.

Gederne vovede sig ud i den dybe sne, fordi et par brombærskud var for fristende.

De ikke helt så modige geder kastede sig over grene på birketræerne. Desværre kastede de sig over barken igen senere. Også fårene vil gerne have en del af grenene og forsøger at drage fordel af gedernes handlinger.

I går morges satte tøvejret ind, og i dag ser verden helt anderledes ud. På det aktuelle stykke er der ingen træer, vi behøver at bekymre os om, men på grund af smeltevandet er jorden meget våd, og der er en risiko for, at græsningen vil forårsage kraftige trampskader, og at vegetationen svækkes. Derfor vil vi flytte dyrene hurtigere end oprindeligt planlagt.

img 20260221 150346 skaleret

16/2/26

I morges klokken 7 blev tre vædere hentet til slagtning. Det er altid en trist dag, fordi man kommer ret tæt på dyrene gennem den daglige omgang.

vædder

For ikke at skulle indfange dyrene i mørke, opbyggede vi i går en lille indhegning med vores Steckfix-foldemateriel, hvor de tre tilbragte natten. Foldemateriellet skulle først findes i sneen, fordi vi ikke havde ryddet det ordentligt væk.

Snødrivet aflejrede i løbet af natten igen store mængder sne på vores adgangsvej. Dyretransportbilen sad fast, kort efter at den var drejet af hovedvejen ind på vores landevej, og kunne kun trækkes fri med en traktor.
Godt, at vores dyr var halvt tamme. Vi kunne tage dem i snor og gå 500 m med dem. Det hjalp at lokke væderne med en kopfuld foderpellets.

Transporten til slagteriet tog knap en time. I eftermiddag kan vi allerede hente skindene. Det gør en god veninde for os, fordi vi igen er sneet helt inde. Nogle steder på vejen ligger der 70 cm sne. Vi er virkelig glade for, at mange mennesker her er meget hjælpsomme.

Vi overvejer, om vi fremover vil slå dyrene ihjel senest i december, fordi vi med vores udstyr ikke er indstillet på de nuværende vejrforhold.

15/2/26

Snefygningen volder os store problemer. Under transporten af foder, vand og batterier til strømforsyningen sad vi hele tiden fast med trillebøren.

billede 20260213 091443

Heldigvis har vi ATV'en, som indtil videre kan klare vejen over marken.

Det er heller ikke nemt at samle hegn ind, når det er sneet dybt inde.

Nogle vovemodige geder forsøger at krydse snemarkerne, mens fårene selv i de indhegnede områder undgår de dybe snemasser. Tilsyneladende holder de op med at lede efter noget spiseligt ved 20–30 cm snedybde. Måske har vi også bare givet dem for meget foder.

16/1/26

Vi malker også om vinteren. Gederne er siden maj 2024 (altså 20 måneder) blevet malket uafbrudt to gange om dagen. Den seneste tid har det dog næppe kunne betale sig at malke om aftenen. Der kom ikke mere end 1/4 liter i alt. Om morgenen får vi omkring en halv liter.

bulette

I dag har jeg for første gang droppet malkningen sidst på eftermiddagen og malker nu kun om morgenen. Langsomt skal mælkeproduktionen i yveret aftage. Hvis alt går vel, kan jeg stoppe helt med at malke i begyndelsen af februar. Vi håber, at Anna og Bulette, vores to malkejeder, er drægtige, så de skal have mindst to måneder til at komme sig lidt og samle kræfter.

Anna

Gederne er danske landracegeder og så hårdføre, at de kan holdes udendørs hele året. De bryder sig dog ikke rigtig om regn og stærk vind, for så krabber de ind i de små huse, som vi prøver at rette ind efter vindretningen. Gederne har desuden brug for hø og halm for at holde varmen. På meget kølige dage ryster de over hele kroppen, når vi kommer med foderet.

Ertebøllefår

Ertebølle-fårene er endnu mere hårdføre end gederne. I frostvejr har de om natten ligget spredt ud over marken og tøet det frosne græsdække en smule op. For fire år siden havde vi en kraftig storm og drev fårene ind i den åbne stalden. Det brød de sig dog ikke om, og de ville hurtigt tilbage til deres kold mark.

Rul til toppen