Kategori: Malkning

2/11/26

I sidste uge måtte vi tage afsked med en af vores geder. Geden Splitnæs, også kaldet Splitti, havde viklet sig ind i de elektriske hegn, der er spændt ud omkring en af vores træcirkler. Vi går ud fra, at den blev kvalt. Måske var det at sidde fast i hegnet sammen med de lette elektriske stød for meget for hjertet. Strømstødene kan dog ikke have været særlig stærke, da jeg dagen før havde set, hvordan de små geder forsøgte at kravle gennem maskerne i hegnet for at nå frem til solsikkerne og andre lækre planter i netop denne træcirkel.

De små geder ser ud til at være helt upåvirkede af lette elektriske stød.

Splitnæs havde allerede én gang før siddet fast i et hegn omkring en trægruppe. Dengang opdagede vi hende dog i tide og kunne befri hende. Denne gang kom vi desværre for sent. Splitnæs var en af de fire geder, som jeg malkede hver morgen og hver aften. Hun var altså et af de dyr, som jeg havde et ret tæt forhold til. Når sådan en forfærdelig ulykke sker, kan det virkelig ryste mig.

Splitti havde allerede tidligere siddet fast i et hegn.

Siden Splitti døde, er mælkeudbyttet faldet kraftigt. Dagen efter hendes død havde vi i alt mindre end en liter mælk. Med Splitti var det over to liter, selvom hun ikke gav mere mælk end de andre geder. Kun Anna, vores „ældre dame“, giver generelt mindre. Det er svært at forklare, hvorfor der pludselig er så lidt mælk. Et mindre fald kan skyldes, at dyrene nu er på en græsmark, hvor der ikke vokser så meget kløver. Måske er de andre geder dog også stadig under stress. De har jo oplevet deres halvsøsters henholdsvis datters dødskamp på tæt hold.

Vi havde ikke regnet med, at vores træcirkler med alle de lækre planter i kunne blive til farlige fælder. Vi overvejer nu, hvordan vi på anden vis kan beskytte cirklerne med træerne mod afgræsning. Under alle omstændigheder skal de cirkler, der er tilsluttet strømkredsløbet, ikke længere indhegnes med dobbelte hegn. Indtil nu har vi haft det høje blå hegn med de større masker på indersiden mod træerne og det lavere røde hegn med de tættere masker, som vi bruger til vores daglige indhegninger, på ydersiden mod dyrene.

Vi vil nu afprøve forskellige andre muligheder for at undgå at bruge det røde hegn til at beskytte træerne. En mulighed ville være at anvende et ikke-strømførende afgrænsningshegn med meget lille maskestørrelse (15 x 15 mm) inden for cirklerne, altså på indersiden af det blå, strømførende hegn. Dette ville give en let afskærmning og forhindre, at dyrene med deres kløer og munde kommer ind i cirklerne. Risikoen for at hænge fast i det blå hegn er betydeligt mindre, fordi nettet er stivere og har større maskevidde.

En anden mulighed, som vi især vil afprøve på enkelte træer, er et privatlivsskærm af pilemåtter.

Til sidst vil vi også prøve at sætte stakithegn op omkring enkelte træer.

Da de to sidste varianter er ret dyre, er de ikke egnede til vores træcirkler, som nogle steder har en omkreds på 50 m.

13/2/26

I går malkede jeg for sidste gang. Egentlig havde jeg tænkt mig at vente fem dage til med at stoppe. De første to til tre stråler malker vi ikke ned i flasken, da der kan samle sig for mange bakterier i dem. Desuden kan man se mælkens konsistens. Hos Bulette kom der i går for det meste en tyk, flødeagtig substans ud. Yveret var også tydeligt mindre.

Hos Anna malkede jeg endnu et minut med maskinen, men der kom kun 150 ml. Yveret var heller ikke stort. Derfor besluttede jeg ikke at gribe yderligere ind. Jeg tror, at Anna og Bulette selv klarer at stoppe mælkeproduktionen. Nu må vi bare håbe, at de to er drægtige, og at vi får gedekid om cirka to måneder.

Annas mælk har også en meget tykkere konsistens. Det ser ud til, at processen, hvor væsken i yveret optages, allerede er gået i gang. I den forbindelse skal indholdet af antistoffer angiveligt stige. Derfor vil jeg ikke længere bruge mælken.

For fire dage siden malkede jeg for næstsidste gang. Da var mælken allerede ret tyk. Måske burde jeg have stoppet allerede dengang.

30/1/26

At goldne gederne tørre ud er ikke gået helt så godt, som jeg havde forestillet mig. Efter at jeg udelod malkningen om aftenen, faldt mælkeproduktionen hos vores to malkegeder fra i alt 750 ml om dagen til 700 ml. Der stagnerede mælkeudbyttet.

Mit andet skridt for at reducere mælkeproduktionen var kun at malke med maskine og ikke støtte manuelt. Derved faldt mælkemængden til ca. 600 ml. I øjeblikket malker jeg kun i 1 minut pr. ged med maskinen, og der kommer ca. 500 ml mælk ud til begge geder tilsammen.

Som det sidste skridt vil jeg ikke længere malke hver dag og øge tidsintervallerne mellem malkningerne. Tildelingen af ekstra foderpellets (tilskudsfoder) i forbindelse med malkning reduceres også med øjeblikkelig virkning. Senest om to uger indstiller jeg malkningen helt.

16/1/26

Vi malker også om vinteren. Gederne er siden maj 2024 (altså 20 måneder) blevet malket uafbrudt to gange om dagen. Den seneste tid har det dog næppe kunne betale sig at malke om aftenen. Der kom ikke mere end 1/4 liter i alt. Om morgenen får vi omkring en halv liter.

I dag har jeg for første gang droppet malkningen sidst på eftermiddagen og malker nu kun om morgenen. Langsomt skal mælkeproduktionen i yveret aftage. Hvis alt går vel, kan jeg stoppe helt med at malke i begyndelsen af februar. Vi håber, at Anna og Bulette, vores to malkejeder, er drægtige, så de skal have mindst to måneder til at komme sig lidt og samle kræfter.

Gederne er danske landracegeder og så hårdføre, at de kan holdes udendørs hele året. De bryder sig dog ikke rigtig om regn og stærk vind, for så krabber de ind i de små huse, som vi prøver at rette ind efter vindretningen. Gederne har desuden brug for hø og halm for at holde varmen. På meget kølige dage ryster de over hele kroppen, når vi kommer med foderet.

Ertebølle-fårene er endnu mere hårdføre end gederne. I frostvejr har de om natten ligget spredt ud over marken og tøet det frosne græsdække en smule op. For fire år siden havde vi en kraftig storm og drev fårene ind i den åbne stalden. Det brød de sig dog ikke om, og de ville hurtigt tilbage til deres kold mark.