Kategori: Træer

29/9/26

Blomsterne i træcirklerne, som jeg skrev om i indlægget fra den 13. maj, er kommet godt i gang. Det er dog svært at afgøre, hvilken metode der gav det bedste resultat. For det første gik der over en måned mellem såningen i den første og den sidste træcirkel. Derfor var blomsterne i de to første træcirkler for en stor dels vedkommende allerede visnet. Desuden viste det sig, at tilstedeværelsen af visse planter (især synligt hos rejnfan, men også hos marktistel) har hæmmet andre blomsters etablering. Samlet set har blomsterblandingen helt sikkert øget biodiversiteten, men den var ikke rigtig karakteristisk for blomster, der skal berige en eng. Især nu hen imod efteråret har stolt kavalererne slået igennem, som hos os er prydplanter og stammer fra den Nye Verden. De er dog alligevel smukke at se på.

De fleste blomster findes i den lille trægruppe, som jeg bearbejdede helt til sidst i maj. Her blev jorden ved kanten omgravet to spader dybt, inden blomsterblandingen blev sået. I midten har jeg desuden bearbejdet det fræsede område med en rive, så en stor del af den eksisterende vegetation blev fjernet.

I en trækreds havde jeg gravet et stykke to spader dybt og et andet et spade dybt. Selvom det er muligt at foretage en direkte sammenligning her, kan man næsten ikke se nogen forskel. På det stykke, der er gravet et spade dybt, kan man se lidt mere græs og skræppe.

til venstre en spade dybt – til højre to spader dybt

Det ser ud til, at der i de områder, hvor jeg blot har vendt græstørvene, vokser tidsel og andre „ukrudtsplanter“ lidt oftere lige mellem de såede blomster. Næste år kan jeg observere, i hvilken kreds de etårige blomster bedst kan selvså sig, og om de i det mindste delvist kan klare sig mod de for stedet typiske „ukrudtsplanter“.

Tidsel, brændenælder og gråbynke breder sig blandt de såede planter

Hvad angår såmetoden, har jeg nogle steder let rillet frøene ned i de omgravede jordflader og derefter strøet nogle frø ovenpå, mens jeg andre steder blot har strøet frøene ud og dækket dem med lidt jord. Her kan jeg ikke se nogen forskel.

3/2/26

Efter en periode med hård frost allerede i begyndelsen af januar begyndte der omkring den 19. januar 2026 en ny frostperiode, hvor temperaturen stort set ikke kom over frysepunktet. Mindst siden den 20. januar har et stykke is fra dyrenes vandspand ligget på folden uden at tø, selv om solen af og til har skinnet.

De sidste tre dage har vi haft temperaturer under frysepunktet uafbrudt, og dertil blæser vinden. Et vejrskifte er ikke i sigte. Allerede i forgårs kunne vi ikke sætte et hegn op, fordi jorden er frosset så hårdt. Heldigvis havde vi indhegnet nogle græsmarksstykker på forhånd, så dyrene kan flytte i dag. Men vi har ikke mere på lager. Det betyder, at vi senest om tre dage er nødt til at støttefodre aften til. Måske kan vi også klare at få nogle hegnsstolper i jorden med en hammer, uden at de bøjer.

På jagt efter noget spiseligt kaster især gederne, men også enkelte får, sig over træerne.

Jeg gnider enkelte træer ind i fåremøg. Til det formål tager jeg møget sammen med de dele af råulden fra klipningen, der ikke er egnet til spinderi. Det skal afholde dyrene fra at bide barken af. Tidligere har det også fungeret ret godt. I øjeblikket ser det dog ikke ud til, at det frosne møg har den samme afskrækkende virkning, og dyrene spiser lystigt videre.

Nogle af træerne var i morges næsten afbarket hele vejen rundt. Det er endnu uvist, om de berørte træer overlever.

For at behandle træerne på det nye stykke lod jeg først den indsamlede fåremøg tø op i vores fyrrum og rørte den derefter op med lidt vand. Hvis det heller ikke hjælper, må træerne nok helt holdes uden for vinterafgræsningen.