Unser Alltag - Side 2 - Der kleine holistische Bauernhof in Dänemark

16/2/26

I morges klokken 7 blev tre vædere hentet til slagtning. Det er altid en trist dag, fordi man kommer ret tæt på dyrene gennem den daglige omgang.

For ikke at skulle indfange dyrene i mørke, opbyggede vi i går en lille indhegning med vores Steckfix-foldemateriel, hvor de tre tilbragte natten. Foldemateriellet skulle først findes i sneen, fordi vi ikke havde ryddet det ordentligt væk.

Snødrivet aflejrede i løbet af natten igen store mængder sne på vores adgangsvej. Dyretransportbilen sad fast, kort efter at den var drejet af hovedvejen ind på vores landevej, og kunne kun trækkes fri med en traktor.
Godt, at vores dyr var halvt tamme. Vi kunne tage dem i snor og gå 500 m med dem. Det hjalp at lokke væderne med en kopfuld foderpellets.

Transporten til slagteriet tog knap en time. I eftermiddag kan vi allerede hente skindene. Det gør en god veninde for os, fordi vi igen er sneet helt inde. Nogle steder på vejen ligger der 70 cm sne. Vi er virkelig glade for, at mange mennesker her er meget hjælpsomme.

Vi overvejer, om vi fremover vil slå dyrene ihjel senest i december, fordi vi med vores udstyr ikke er indstillet på de nuværende vejrforhold.

15/2/26

Snefygningen volder os store problemer. Under transporten af foder, vand og batterier til strømforsyningen sad vi hele tiden fast med trillebøren.

Heldigvis har vi ATV'en, som indtil videre kan klare vejen over marken.

Det er heller ikke nemt at samle hegn ind, når det er sneet dybt inde.

Nogle vovemodige geder forsøger at krydse snemarkerne, mens fårene selv i de indhegnede områder undgår de dybe snemasser. Tilsyneladende holder de op med at lede efter noget spiseligt ved 20–30 cm snedybde. Måske har vi også bare givet dem for meget foder.

13/2/26

Gestern habe ich zum letzten Mal gemolken. Eigentlich hatte ich vor, erst fünf Tage später aufzuhören. Die ersten zwei bis drei Strahlen melken wir nicht in die Flasche, da sich in denen zu viele Keime sammeln können. Außerdem kann man die Beschaffenheit der Milch sehen. Bei Bulette kam gestern zu großen Teilen eine dicke, sahneartige Substanz heraus. Das Euter war auch deutlich kleiner.

Bei Anna habe ich noch eine Minute mit der Maschine gemolken, es kamen aber nur 150 ml. Das Euter war ebenfalls nicht groß. Deswegen habe ich beschlossen, nicht weiter einzugreifen. Ich denke, Anna und Bulette schaffen es die Milchproduktion einzustellen. Bleibt zu hoffen, dass die beiden trächtig sind und wir in ca. zwei Monaten Zicklein bekommen.

Annas Milch hat auch eine viel dickflüssigere Konsistenz. Anscheinend hat bereits der Prozess begonnen, bei dem Flüssigkeit im Euter resorbiert wird. In dem Zuge soll angeblich der Anteil von Abwehrstoffen ansteigen. Die Milch werde ich deswegen nicht mehr verwerten.

Das vorletzte Mal hatte ich vor vier Tagen gemolken. Da war die Milch auch schon recht dickflüssig. Vielleicht hätte ich schon zu diesem Zeitpunkt stoppen können.

12/2/26

Mens verden derude er snedækket, prøver vi at opbygge et overvågningssystem. Vi vil gerne bedre kunne forstå, hvad der ændrer sig gennem græsning efter principperne for holistisk management. Desværre har vi de seneste år ikke været opmærksomme på, at de billeder, vi tog, er sammenlignelige.

I oktober 2020 fandt vi vores gård og tog et par billeder allerede inden købet.
Det store felt havde ligget brak i nogen tid og var ved at gro til.

I 2021 fik vi en landmand til at slå marken én gang. Derefter slog vi græsset en til to gange om året med vores nyindkøbte slagleklipper. Derudover startede afgræsningen af vores land i juli 2021 med først tre får. I mellemtiden har vi 27 dyr i flokken (21 får og 6 geder) og separat dertil tre vædre, som i weekenden går deres sidste vej.

Med god vilje kan man se, at græsdækket er blevet lidt tættere fra 2022 til 2025. Ved forstørrelse af billedet fra 2025 er jordens dækning med kløver mellem græsserne synlig.

11/2/26

Efter at det sneede i sidste uge, ligger der stadig et sammenhængende snedække udenader. Især vores fire danske landhøns var ikke begejstrede i begyndelsen og vendte om på hønsestigen om morgenen for at gå tilbage i huset.

Temperaturerne har i de seneste dage ligget omkring frysepunktet. Johnny har formået at slå hegnspælene i jorden med en hammer, så vi kunne flytte fårene og gederne. Det giver godt nok ikke helt så meget udbytte på grund af snedækket, men i det mindste er arealet ikke alt for fuldt af gødning.

Derudover kan vi spare lidt hø. De seneste vintre har ikke været så kold, så vi har ikke brugt ret meget. I år er der ikke så mange baller tilbage.

Vi håber, at de resterende baller rækker, indtil græsset vokser igen. Ellers er vi nødt til at købe mere. Vi tager gerne de mindre høballer, fordi vi ikke har udstyr til håndteringen.

Små høballer kaldes Morten Korch-baller i Danmark. Nogle gange er de allerede udsolgt om foråret, og vi er nødt til at ty til de store rundballer.

3/2/26

Efter en periode med hård frost allerede i begyndelsen af januar begyndte der omkring den 19. januar 2026 en ny frostperiode, hvor temperaturen stort set ikke kom over frysepunktet. Mindst siden den 20. januar har et stykke is fra dyrenes vandspand ligget på folden uden at tø, selv om solen af og til har skinnet.

De sidste tre dage har vi haft temperaturer under frysepunktet uafbrudt, og dertil blæser vinden. Et vejrskifte er ikke i sigte. Allerede i forgårs kunne vi ikke sætte et hegn op, fordi jorden er frosset så hårdt. Heldigvis havde vi indhegnet nogle græsmarksstykker på forhånd, så dyrene kan flytte i dag. Men vi har ikke mere på lager. Det betyder, at vi senest om tre dage er nødt til at støttefodre aften til. Måske kan vi også klare at få nogle hegnsstolper i jorden med en hammer, uden at de bøjer.

På jagt efter noget spiseligt kaster især gederne, men også enkelte får, sig over træerne.

Jeg gnider enkelte træer ind i fåremøg. Til det formål tager jeg møget sammen med de dele af råulden fra klipningen, der ikke er egnet til spinderi. Det skal afholde dyrene fra at bide barken af. Tidligere har det også fungeret ret godt. I øjeblikket ser det dog ikke ud til, at det frosne møg har den samme afskrækkende virkning, og dyrene spiser lystigt videre.

Nogle af træerne var i morges næsten afbarket hele vejen rundt. Det er endnu uvist, om de berørte træer overlever.

For at behandle træerne på det nye stykke lod jeg først den indsamlede fåremøg tø op i vores fyrrum og rørte den derefter op med lidt vand. Hvis det heller ikke hjælper, må træerne nok helt holdes uden for vinterafgræsningen.

30/1/26

At goldne gederne tørre ud er ikke gået helt så godt, som jeg havde forestillet mig. Efter at jeg udelod malkningen om aftenen, faldt mælkeproduktionen hos vores to malkegeder fra i alt 750 ml om dagen til 700 ml. Der stagnerede mælkeudbyttet.

Mit andet skridt for at reducere mælkeproduktionen var kun at malke med maskine og ikke støtte manuelt. Derved faldt mælkemængden til ca. 600 ml. I øjeblikket malker jeg kun i 1 minut pr. ged med maskinen, og der kommer ca. 500 ml mælk ud til begge geder tilsammen.

Som det sidste skridt vil jeg ikke længere malke hver dag og øge tidsintervallerne mellem malkningerne. Tildelingen af ekstra foderpellets (tilskudsfoder) i forbindelse med malkning reduceres også med øjeblikkelig virkning. Senest om to uger indstiller jeg malkningen helt.

16/1/26

Vi malker også om vinteren. Gederne er siden maj 2024 (altså 20 måneder) blevet malket uafbrudt to gange om dagen. Den seneste tid har det dog næppe kunne betale sig at malke om aftenen. Der kom ikke mere end 1/4 liter i alt. Om morgenen får vi omkring en halv liter.

I dag har jeg for første gang droppet malkningen sidst på eftermiddagen og malker nu kun om morgenen. Langsomt skal mælkeproduktionen i yveret aftage. Hvis alt går vel, kan jeg stoppe helt med at malke i begyndelsen af februar. Vi håber, at Anna og Bulette, vores to malkejeder, er drægtige, så de skal have mindst to måneder til at komme sig lidt og samle kræfter.

Gederne er danske landracegeder og så hårdføre, at de kan holdes udendørs hele året. De bryder sig dog ikke rigtig om regn og stærk vind, for så krabber de ind i de små huse, som vi prøver at rette ind efter vindretningen. Gederne har desuden brug for hø og halm for at holde varmen. På meget kølige dage ryster de over hele kroppen, når vi kommer med foderet.

Ertebølle-fårene er endnu mere hårdføre end gederne. I frostvejr har de om natten ligget spredt ud over marken og tøet det frosne græsdække en smule op. For fire år siden havde vi en kraftig storm og drev fårene ind i den åbne stalden. Det brød de sig dog ikke om, og de ville hurtigt tilbage til deres kold mark.

7/1/26

Vores dyr er flyttet til det næste stykke græsmark.
Trods det lette snedække begyndte de straks at græsse.
Nogle foretrækker endda græsset frem for den hø, de får samtidig.

Der er ikke meget tilbage på det gamle stykke.
Hvis vi ikke havde fodret med hø og vores daglige ration som tilskud, havde det helt sikkert ikke været nok.
Fårene og gederne virkede ikke alt for stressede før flytningen.
Uden supplerende fodring havde vi været nødt til at flytte dem efter en til to dage.