I løbet af sommeren har der været meget travlt hos os. Jeg mistede min mor, som tidligere havde været hos os i fem uger. Derfor er denne blog her blevet glemt. Og ikke kun den her. Ukrudtet spirer, overvågningen er afbrudt og vi er lige begyndt at overveje, hvad der er vigtigt og prioriteret. 

I juni, da jeg endnu en gang var i Tyskland, brød hele vores besætning ud og gik løs på vinrankerne og mange andre planter hos vores nabo. Derfor har vi købt højere hegn og har nu opsat dem rundt om den sammenhængende del af vores græsareal som sikkerhedshegn i tillæg til de eksisterende elektriske hegn. Nu har skraldemændene konstateret, at de har svært ved at komme forbi nogle af hegnene med deres store, udklappede spejle. Vi troede egentlig, at tre meter ville være nok. Det er derfor en prioritet i dag at flytte hegnene, for i morgen bliver skraldespandene tømt.

Der er faktisk en del at gøre på sådan en lille selvforsynende gård. I denne svære periode de sidste måneder er jeg kommet i tvivl om, om vi kan holde gården kørende. Jeg tror, det er vigtigt at overveje, hvad der er vigtigt for én. Ellers kan man let blive forvirret. Vi er også nødt til at begrænse antallet af dyr. Indtil nu har alle sunde moderfår og geder kunnet overleve. I år har græsningsarealet imidlertid ikke så meget føde, måske også på grund af tørken. Flokken springer ofte ud af indeslutningen i forhold til tidligere år. Hvis vi skal få dem igennem vinteren i god sundhed, må vi slagte mange dyr. Det er også en del af den holistiske Management. Jo tidligere man slagter, desto mere bliver der tilbage til resten. Men hvilke piger skal blive tilbage og hvilke skal gå? Hvilke kriterier er vigtige for avl? Lige nu kan jeg knap nok skelne lammene fra hinanden, endsige sige noget om deres temperament. I det mindste har alle dem, som vi ikke umiddelbart kunne knytte til deres mødre, nu fået et farvestrålende halsbånd med et nummer på. Jeg håber, at vi får et bedre overblik, når vi adskiller drengene fra pigerne. Det gør vi senest i begyndelsen af september.